Nyt undervisningsmateriale til gymnasiet om Afrika syd for Sahara - casestory Uganda

Projektperiode:

01.06.2023 - 31.03.2026

Beviliget beløb:

197.503,- DKK

Samlet budget:

232.503,- DKK

Organisation:

Forlaget Frydenlund

Pulje:

OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje

Indsatsområde:

OpEn

World goals:

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Indsatser foregår i:

Uganda

Resume

Målsætningen med projektet er at øge inddragelsen af Afrika syd for Sahara i historieundervisningen på de danske gymnasier gennem introduktion af et nyt innovativt undervisningsmateriale, som tager udgangspunkt i elevernes interessesfære, er let at anvende for lærerne og lever op til undervisningsbekendtgørelsen. Undervisningsmaterialet vil bestå af en bog som udgives i Frydenlunds His2rie serie samt en tilhørende hjemmeside med blandt andet links og perspektiverende materiale. For at opnå overskuelighed af stoffet bruges Uganda som på mange måder er repræsentativt for landene syd for Sahara, som casestory. Materialet vil indeholde en historisk indføring, tematiske afsnit med fokus på centrale emner som eksempelvis ulighed, migration og forholdet til Vesten samt en række cases hvor ugandere fortæller deres egen historie. Sidstnævnte bliver til i tæt samarbejde med den lokale NGO-Boundless Minds samt den ugandiske fotograf Jjumba Martin som står for projektets billedside.