Maya-børn i Guatemala får bedre tandsundhed med dansk hjælp.

Projektperiode:

10.03.2022 - 31.08.2022

Beviliget beløb:

15.000,- DKK

Samlet budget:

19.400,- DKK

Organisation:

Tandsundhed Uden Grænser

Pulje:

Oplysningspuljen

Indsatsområde:

Oplysningsaktivitet (under 15.000 kr.)

World goals:

Mål 3: Sundhed og trivsel

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Mål 17: Partnerskaber for handling

Resume

Tandsundhed Uden Grænser vil med dette oplysningsprojekt nå ud til en bredere offentlighed i Danmark via proaktivt presse- og formidlingsarbejde og ved at være til stede ved forskellige events og på sociale medier med nye billed- og videomaterialer fra Guatemala. En fotograf følges med tre frivillige tandlæger fra Danmark, når de rejser til Guatemala fra den 10. marts-21. marts. Med de stærke visuelle materialer vil vi nå ud til nye målgrupper i Danmark og skabe opmærksomhed omkring den indsats, som frivillige gør og få deres personlige fortællinger i medier og på SoMe. De tre frivillige er en herboende guatemalansk tandlæge og to danske tandlæger, som skal ud og undervise i god tandsundhed blandt børn, forældre og lærere på to projektskoler i byen Rabinal og støtte samarbejdspartneren PRODESSA med at udvikle to-sprogede undervisningsmaterialer på spansk og maya-achí-sproget, sådan at de selv kan videreføre undervisningen og kampagnen for god tandsundhed blandt skolebørn i Rabinbal.