Resume
Vi søger om midler til at afholde et oplysningsarrangement på Verdensspejl i Aarhus Festuge 2015, om lavenergi løsninger, øko-landsbyudvikling i Sydasien og om at tage del i en bæredygtig forandring i samarbejde med vores partner Climate Action Network South Asia (CANSA). Aktiviteten består af tre dele; oplæg, dialog og workshop. CANSA vil dele deres viden om de udfordringer og muligheder der er for at kombinere brugen af vedvarende energikilder med fattigdomsbekæmpelse i Sydasien. Workshoppen vil give deltagerne en mulighed for selv at kreere deres egen bæredygtige by efter deres behov og ønsker, efter samme metode, der anvendes lokalt på projektet i Indien, Bangladesh, Sri Lanka og Nepal. Dialogsessionen vil koge det hele sammen og adressere, hvordan vi kan lande en klimaaftale til december, hvad vi mangler for at komme i mål, og hvad man kan gøre som individ og et fællesskab for at skabe en bæredygtig udvikling.