En kollektiv røst for mennesker med handicap i Indien

Projektperiode:

12.04.2005 - 31.03.2007

Beviliget beløb:

998.913,- DKK

Organisation:

Danske Handicaporganisationer (DH)

Partnere:

National Centre for Promotion of Employment for Disabled People (NCPEDP)

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt C (0,5 - 1 mio)

Indsatser foregår i:

India

Overordnede mål

Styrke handicapbevægelsen i Indien ved at udvide og styrke det nationale handicapnetværk (NDN) og ved at øge rækkevidden af oplysnings- og kommunikationsnet-værket mhp. at få ændret og implementeret politik til for-del for mennesker med handicap på nationalt og delstats-niveau.

Umiddelbare mål

Udvide dækningen af det nationale handicapnetværk fra 164 distrikter til 300 distrikter og styrke NDN-samarbejdspartnere gennem kommunikations- og kapacitetsopbygning mhp. fortalervirksomhed på distrikts-, stats- og zoneplan. Udvide oplysnings- og kommunikationsnetværket – bedre hjemmesider etc. og foretage kollektive kampagner for fortalervirksomhed.

Målgrupper

Mennesker med handicap og deres familier samt deltagere i den internationale handicapdag samt NGOer, der beskæftiger sig med handicap, menneskerettigheder, kvinder, børns rettigheder, fattigdomsbekæmpelse etc. Politikskabende instanser (politikere, embedsmænd, universiteter etc.)

Resume

Med udgangspunkt i den indiske handicaplovgivning sætter NCPEDP fokus på menneskerettighederne for personer med handicap. Disse rettigheder skal videreformidles til mennesker med handicap og deres pårørende, medier, politikere, nationale institutioner m.v. Det sker ved at styrke NCPEDP’s oplysnings- og kommunikationsenhed samt det nationale handicapnetværk (NDN). Oplysnings- og kommunikationsenheden og NDN er centralt og afgørende for at sikre en landsdækkende videreformidling af den indiske handicappolitik, fortalervirksomhed, mobilisering og kapacitetsopbygning af mennesker med handicap og deres organisationer. På længere sigt forventes det, at personer med handicap får kapacitet til at tale på egne vegne og påvirke samfundet til en større respekt for handicappede personers menneskerettigheder og integration i det indiske samfund.