The Uganda NCD Alliance Capacity Development

Projektperiode:

01.05.2011 - 31.01.2013

Beviliget beløb:

998.762,- DKK

Organisation:

Kræftens Bekæmpelse

Partnere:

Uganda Non-Communicable Diseases Alliance

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt C (0,5 - 1 mio)

Indsatser foregår i:

Uganda

Overordnede mål

At bekæmpe fattigdom igennem reduktion af kræft, diabetes og hjertesygdomme i Uganda

Umiddelbare mål

Den overordnede målsætning for kapacitetsopbygning i Alliancen er at udvikle Ugandas NCD Alliances kapacitet og folkelige forankring så den er bredt kendt og anerkendt i Uganda som den centrale organisation: • der arbejder for forebyggelse og kontrol af non communicable diseases • for NCD patienternes interesser, • respekteret som formidler af viden • respekteret som sparrings partner for politikere, medierne og andre beslutningstagere • respekteret som frivillig organisation der tilbyder patientstøtte og fortalervirksomhed Det overordnede formål med at udvikle et befolkningsorienteret demonstrationsprojekt er, at der udvikles en model for bekæmpelse af NCDs i Uganda. Dette udvikles i Kasese.

Målgrupper

Alliancens bestyrelse (6 personer) og medlemsforeningernes bestyrelser (omkring 20 personer). Frivillig komite for medlemsrekruttering (omkring 15 personer), frivillig komite for patientstøtte og netværk af frivillige til patientstøtte (omkring 45 personer) samt befolkningen i Kasese (omkring 670.000 personer) Den sekundære målgruppe er: 1. Omkring 50.000 kræft, diabetes og hjertepatienter og deres slægtninge 2. Den lokale regering i Kasese 3. Personale i 63 klinikker i Kasese 4. Medierne i Kasese Kvinder og mænd er ligeligt repræsenteret

Resume

Diabetes, hjerte- og kræftsygdomme i lavindkomstlande tiltager dramatisk og er en alvorlig trussel mod fattigdomsbekæmpelsen. Behandling er dyr, hvorimod forebyggelse er billig og effektiv. Da sygdommene deler risikofaktorer (rygning, kost, fysisk inaktivitet, alkohol) er der dannet en alliance af de ugandiske diabetes-, hjerte og kræftforeninger og deres danske søsterorganisationer. I dette projekt videreudvikles kapaciteten i Alliancen i medlemsrekruttering, patientstøtte, strategi og fortalervirksomhed. Et strategisk demonstrationsprojekt skal igennem en 4-5årig periode udvikle konkrete forebyggelsesaktiviteter som en del af kapacitetsopbygningen, og indgå i alliancens fortalervirksomhed. Første fase rummer en undersøgelse i et modelområde, der skal give viden om den konkrete sygdoms- og risikoforekomst og inddrage befolkningen i prioritering af problemer og indsatser til forebyggelse. I næste fase udvikles konkrete forebyggelsestiltag, som vil blive implementeret, evalueret og formidlet af Alliancen.