Styrket indsats mod incest og pædofilt misbrug af børn i Filippinerne

Projektperiode:

01.01.2005 - 31.12.2007

Beviliget beløb:

991.000,- DKK

Organisation:

Stairway Danmark

Partnere:

Stairway Foundation Inc.

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Partnerskabsaktivitet

Indsatser foregår i:

Philippines

Overordnede mål

Projektets formål er at medvirke til at reducere det seksuelle misbrug af børn – både incest og pædofiles udnyttelse af børn – i Filippinerne ved at styrke oplysning og forebyggelse. Det skal ske ved at gennemføre en systematisk oplysnings- og træningsvirksomhed, rettet mod voksne ’caretakers’ fra de lokale samarbejdspartnere – primært socialarbejdere, lærere og fængselspersonale.

Umiddelbare mål

'- ’caretakers’ indarbejder spørgsmålet om seksuelt misbrug af børn i deres daglige praksis og formidler deres viden videre til børn og unge. - styrke børnenes bevidsthed om: retten til at sige nej, at deres evt. misbrug ikke er enestående, og at der findes voksne som kan rådgive og hjælpe dem med deres problemer.

Målgrupper

Projektets primære målgruppe er de ’caretakers’ fra bl.a. samarbejdsorganisationerne, som vil deltage i de planlagte workshops og oplysningsaktiviteter. Deltagerne (i alt ca. 2.500 igennem projektperioden) vil være professionelle ’caretakers’ (lærere, socialarbejdere, fængselspersonale, kirkeligt personale og andre) fra: - Socialarbejdere ansat i Local Government Units i Filippinerne - Socialarbejdere og lærere i Provincial Social Welfare and Development Office i provinsen Cavite. - Personale, ledelse og indsatte i fængslet BBBRC i Manila. - Ca. 50 street educators i Manila med tilknytning til Philippine National Red Cross og Childhope Asia Deltagerne vil være af begge køn, men formentlig have en overvægt af kvinder, idet flere af de relevante fag også i Filippinerne er kvindefag.

Resume

Stairway Foundation Inc. i Filippinerne arbejder for at styrke børns rettigheder, ikke mindst i forbindelse med incest og pædofilt misbrug. Projektet skal i perioden fra 1.4.2005 til 31.12.2006 år gennemføre workshops og uddannelsesaktiviteter om børns rettigheder og om at identificere, og håndtere sager om seksuelt misbrug. Målgruppen er lærere, socialarbejdere, fængselspersonale, kirkeligt personale og andre professionelle ’caretakers’ der arbejder i såvel den formelle sektor som hos NGOer (Local government, provins socialarbejdere, fængselspersonale og ’street-educators’). Der planlægges op til 120 workshops med ca. 2.500 deltagere. Projektet gennemføres i samarbejde med både statslige og ikke-statslige partnere i Filippinerne med Stairway som koordinator. Erfaringerne fra projektet vil blive opsamlet og videreformidlet i Filippinerne og andre lande sammen med bl.a. tegnefilm og andet undervisningsmateriale.