Overordnede mål
At fremme børns og unge ret til undervisning og uddannelse
Umiddelbare mål
'- At alfabetisere og give livskompetence til gadebørn/børn på gaden, således at de kan indgå i de offentlige skoler og være aktører i eget liv - at udvikle en inkluderende pædagogisk metode til undervisning af marginaliserede børn i det offentlige skolesystem - at styrke Street Academy (SA) med faglig, organisatorisk og administrativ kapacitet til fremme af indsatsen for børns rettigheder
Målgrupper
Ca. 2.000 gadebørn/børn på gaden i alderen 8-16 år. Det drejer sig om: - 400 børn der alfabetiseres - 100 børn der gennemgår et fagligt forberedelseskursus - 25 unge der uddannes til unge-netværket - 1.500 børn, der deltager i bredere interesse- og kampagnegrupper. Der vil være ca. 40-45% piger, fordi der er flest drenge på gaden. Til gengæld er pigernes situation ofte mere sårbar. En speciel sårbar gruppe er unge enlige mødre, som projektet forsøgsvis vil inddrage i et mindre antal.
Resume
Projektet omhandler alfabetisering af gadebørn/børn på gaden i Accra, Ghana med henblik på optagelse i de offentlige skoler eller træning til påbegyndelse af en praktisk uddannelse. Målgruppens svære tilgængelighed betyder, at alfabetiseringen realiseres i kombination med rekreative aktiviteter med henblik på styrkelse af livskompetencer. Børns ret til skolegang og øvrige rettigheder indgår som aktivitet i en række børnegrupper. I projektperioden udvikles og beskrives en inkluderende pædagogisk metode til undervisning af marginaliserede børn til brug i det offentlige skolesystem. Projektet omhandler ligeledes en kapacitetsopbygning af The Street Academy, således at organisationen bliver i stand til at arbejde mere målrettet og professionelt i forhold til administration, organisering og pædagogisk praksis med henblik på at fremme indsatsen for børns rettigheder.