Overordnede mål
Udvikling af TASLI bestyrelses kapacitet til at drive en selvkørende og professionel forening, samt øgede færdigheder inden for tegnsprogstolkning blandt TASLI’s medlemmer pr. den 30. april 2015
Umiddelbare mål
'- Styrke ledelses- og organisationsudviklingskompetence samt kompetence til fortalervirksomhed i TASLI bestyrelse og projektarbejdsgruppe - Styrke faglig kompetence i tegnsprog og tolkning, ’training-of-trainers’ (TOT)
Målgrupper
Projektet har defineret to målgrupper: 1. Organisationen TASLIs bestyrelse: Tre medlemmer af bestyrelsen og et 4. menigt medlem af arbejdsgruppen, vil modtage en træning i organisationsstyring, være med til at sammensætte et pensum til en træning i tolkestrategier mv. og forberede en workshop for resten af bestyrelsen. 2. TASLI medlemmer: Seks udvalgte medlemmer bliver igennem en træning bestående af to moduler trænet til at kunne gennemføre en træning af 14 TASLI tolke i Dar Es Salaam området.
Resume
Uden tegnsprogstolkning har døve i Tanzania meget ringe muligheder for at uddanne sig og siden hen få et arbejde og blive inkluderet i samfundslivet. Arbejdsvilkår for tegnsprogstolke er meget ringe: ingen officiel uddannelse og beskeden anerkendelse af professionen. Det er derfor meget lidt attraktivt at arbejde som tegnsprogstolk. Der findes nationalt kun ca. 35 tolke til at støtte tusindvis af døve. Projektet er et partnerskabsprojekt mellem den danske ngo CICED og den tanzanianske tegnsprogstolke-forening TASLI, som handler om at kapacitetsopbygge tegnsprogstolke-foreningen med fokus på at styrke kompetencerne hos organisationens ledelse, så de er i stand til at drive en stærk organisation, med ressourcer til at støtte deres medlemmer, og på længere sigt være i stand til at advokere for døve og tegnsprogstolkes rettigheder og vilkår, samt styrke det faglige niveau blandt fungerende tegnsprogstolke i Tanzania.