Styrkelse af den demokratiske og operative kapacitet i kooperativet "La Esperanza"

Projektperiode:

01.01.2008 - 31.12.2008

Beviliget beløb:

360.966,- DKK

Organisation:

Kirkekaffens Støtteforening

Partnere:

Cooperative La Esperanza R.L. El Coyolar

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Partnerskabsaktivitet

Indsatser foregår i:

Nicaragua

Overordnede mål

At styrke kooperativets evne til at imødegå den økonomiske fattigdom i området samt at styrke befolknings aktive deltagelse i forbedringen af dens levevilkår.

Umiddelbare mål

Styrkelse af de demokratiske strukturer i kooperativet. Forbedring af kooperativets kapacitet til at løse konkrete udviklingsproblemer. Forbedring af samarbejdsrelationerne mellem kooperativet og dets eksterne partnere.

Målgrupper

Den direkte målgruppe for partnerskabsaktiviteten er kooperativet ”La Esperanza”’s bestyrelse og komitéer (i alt ca. 20 personer), resten af kooperativets medlemmer (andre ca. 80 personer), samt tilknyttede unge og voksne familiemedlemmer (i alt ca. 300 personer). Målgruppen er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Medlemmerne af kooperativet tilhører forskellige sociale grupper. Dog forudsætter medlemskab af kooperativet ejendomsret til jord, hvilket sorterer de allerfattigste i lokalsamfundet fra. For at kompensere fra denne sociale slagside er der i lagt vægt på, at kooperativets indsatser også gavner den øvrige lokalbefolkning.

Resume

Målet med partnerskabsaktiviten er at styrke kooperativet "La Esperanza’s" evne til at imødegå den økonomiske fattigdom i området samt at styrke befolkningens aktive deltagelse i forbedringen af deres levevilkår. Befolkningen omkring "La Esperanza" modtager den særlige merpris på kr. 7,- per 500 g på kaffemærket "Kirkekaffe", som Kirkekaffens Støtteforening står bag, og som om sælges til en række kirker og kirkelige organisationer i Danmark. Befolkningen i El Coyolar er anbefalet af ekportkooperativet Cecocafen som målgruppe for Kirkekaffeprogrammet, da området er præget af stor fattigdom, men også fordi det har et relativt ungt kooperativ, La Esperanza, med en række meget motiverede medlemmer. Partnerskabsaktivitet består primært af kapacitetsopbygning, som vedrører uddannelse i ledelse og deltagelse, samt udvikling og etablering af procedurer for kooperativets drift.