Overordnede mål
Det overordnede formål for det regionale seminar er kapacitetsopbygning af samarbejdspartnerne og erfaringsudveksling mellem fagforbund i Nicaragua, Honduras og Guatemala.
Umiddelbare mål
'- at opbygge samarbejdsrelationer, kommunikationsveje organisationerne imellem - at udveksle ideer i forhold til forskellige emner, som promotoruddannelse, alfabetis-ringsprogrammer for arbejdere og opbygning af lokale netværk.
Målgrupper
Primær målgruppe: Deltagerne i seminaret er 6 personer fra hver af de fem organisationer fra henholdsvis ledelse, faglige repræsentanter og menige medlemmer. Sekundær målgruppe: Deltagerne skal udbrede seminarets resultater til resten af organisationerne i hjemlandene. Orga-nisationerne og de specifikke deltagere vil få etableret kommunikationskanaler og få udvekslet erfaringer (problemer og løsninger) med de andre organisationer i regionen.
Resume
Partnerskabsaktivitet består af et tredages regionalt seminar i Mellemamerika, hvor deltagerne er Mellemamerika Komitéen (MAK) samt mellemamerikanske fagforeninger, der er organiseret i eksportproduktionszoner. Formålet med seminaret er erfaringsud-veksling af arbejdsmetoder i forhold til fælles problemer og løsninger vedrørende arbejdstagerret-tigheder i eksportproduktionszoner. Endvidere skal seminaret danne grobund for regionale samarbejdsrelationer, samt fælles strategiudvikling og problemløsning i en regional kontekst. Det forventede resultat er styrkede samarbejdsrelationer mellem samarbejdspartnerne internt og samar-bejdspartnerne og MAK. Desuden er de forventede resultater etablering af en fælles kommunika-tionsstruktur til videreudvikling af det regionale samarbejde.