Cambodianske øldrømme

Projektperiode:

28.06.2024 - 26.06.2026

Beviliget beløb:

475.347,- DKK

Samlet budget:

3.630.127,- DKK

Organisation:

Hansen & Pedersen

Pulje:

OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje

Indsatsområde:

OpEn

World goals:

Mål 1: Afskaf fattigdom

Mål 3: Sundhed og trivsel

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Indsatser foregår i:

Cambodia

Resume

Med dokumentarfilmen Cambodianske øldrømme vil vi i samarbejde med Danwatch sætte fokus på den hurtigt voksende ølindustri i Cambodia, og hvordan den påvirker landets udsatte befolkning. Filmen følger aktivisten Kim Eng og hans NGO, der kæmper for at få indført den alkohollov, som blev opgivet i 2015. Men kampen er farlig, for flere systemkritikere er blevet fængslet. I filmen møder vi også cambodianere, der drømmer om at komme ud af fattigdom via jobs som Beer Girls eller ølsælgere, men som står i et dilemma, da ølindustrien også har ødelæggende konsekvenser for folk omkring dem. Projektets brede danske målgruppe vil nås med premiere på CPH:DOX, visning i primetime på DR1 og DRTV samt via journalistiske historier om vestlige firmaers udnyttelse af det cambodianske folk og kampen mod korruption i Cambodia, der udgives på flere platforme. Formålet er at skabe viden om problematikker i Cambodia og ruste målgruppen til at tage kritisk stilling til Danmarks ansvar i en globaliseret verden.