Salomonøerne - Et af klimaforandringernes brændpunkter

Projektperiode:

01.10.2023 - 01.12.2024

Beviliget beløb:

386.843,- DKK

Samlet budget:

434.843,- DKK

Organisation:

Sektion for Geografi, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Pulje:

OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje

Indsatsområde:

OpEn

World goals:

Mål 13: Klimaindsats

Mål 14: Livet i havet

Mål 15: Livet på land

Indsatser foregår i:

Denmark

Resume

Salomonøerne - Et af klimaforandringernes brændpunkter er en podcastserie målrettet udskolingen og de gymnasiale uddannelser. Podcasten vil give et indblik i hvordan klimaforandringer påvirker natur og befolkning i en konkret kontekst og en viden om de biologiske og fysiske processer, der ligger til grund for disse ændringer. Desuden vil de politiske og samfundsmæssige problematikker, der er forbundet med at beskytte samfund og økosystemer blive belyst. Salomonøerne er præget af klimaændringerne og deres effekter såsom hyppigere tørkeperioder, kraftigere cykloner og havspejlsstigninger. Podcasten vil ved hjælp af personlige fortællinger fra informanter, der er jævnaldrende med elever i målgruppen, give et indblik i hvilken betydning klimaforandringerne har for børn og unge, der lever i klimaforandringernes brændpunkter i det globale syd, for at udbrede forståelsen for at klimaforandringerne ér i fuld gang og har store konsekvenser og forhåbentlig inspirere til øget engagement.