Sustainable Development and Environmental Protection - Phase II

Projektperiode:

01.07.2010 - 31.12.2013

Beviliget beløb:

2.999.438,- DKK

Organisation:

VedvarendeEnergi

Partnere:

MFC Nyetaa

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt D (1 - 3 mio)

Indsatser foregår i:

Mali

Overordnede mål

At naturessourcer i Kati Cercle bliver forvaltet mere bæredygtigt af bade lokalsamfund og lokale mynigheder. Nedbrydning af miljøet som følge af afskovning og klimaforandringer er modvirket og skovens tilstand er forbedret i år 2020.

Umiddelbare mål

Lokalsamfund og lokale mynidigheder I kommunerne Sanankoroba, Dialakoroba og Bougoula forvalter naturressourcer på en bæredygtigt måde, der modvirker nedbrydning af miljøet som følge af afskovning og klimaforandringer.

Målgrupper

Primær målgruppe: Træfældere (mest kvinder men også unge mænd) i de 25 landsbyer. Estimeret antal: 4000. Sekundær målgruppe: Lokale myndigheder, traditionelle institutioner og lokale landsbyorganisationer.

Resume

Mali er et tørt land ramt af klimaforandringer og ørkenspredning. Som i andre afrikanske land, sker der en kraftig urbanisering. Da hovedparten af Mali’s fattige befolkning tilbereder maden over bål, skaber denne urbanisering et kraftig pres på skovens ressourcer omkring hovedstaden Bamako med en ’menneskeskabt’ ørkenspredning som følge. Brændehandelen er samtidig en kærkommen indtægtskilde for den fattige land-befolkning som pga. klimaforandringer har sværere og sværere ved at ernære sig med landbrug. SUDEP handler om at standse den onde cirkel og få lokalbefolkning og lokale myndigheder til effektivt at tage et ansvar for den bæredygtige skovforvaltning, som alle gerne vil. SUDEP I startede November 2007. SUDEP I har fået skabt de nødvendige institutionelle og organisatoriske rammer og fået sat gang i mange aktiviteter, der kan erstatte brændesalg. I SUDEP II udvides projektområdet og der lægges større vægt på kapacitets-opbygning af lokalbefolkning og myndigheder, så den bæredygtige skovforvaltning kan rodfæste sig.