Overordnede mål
At ISACs arbejde til fordel for Filippinske søfolk og deres familiers sociale og retslige sikkerhed er blevet styrket
Umiddelbare mål
At styrke ISACs kapacitet til at rådgive, undervise, føre retssager for og fremme netværk blandt filippinske søfolk og deres familier
Målgrupper
Den direkte målgruppe (deltagere i projektets aktiviteter) er på ca. 300, heraf ca. 150 kvinder, mens den indirekte er på ca. 500.000, heraf ca. 200.000 kvinder.
Resume
Projektet sigter mod styrkelse af socialt udsatte filippinske søfolks organisering og kapacitet mht. at forsvare deres rettigheder og forbedre deres velfærd. Over en tredjedel af alle søfolk i international skibstrafik kommer fra Filippinerne, hvor det at få hyre hos et internationalt rederi anses for en vej ud af fattigdommen. I realiteten er søfolkenes ledighed høj, retssikkerheden lav og familierne rammes ofte af sociale problemer. Organisationen ISAC er dannet for at styrke søfolk og familiers arbejde for rettigheder og velfærd. Projektideen er at støtte ISAC i deres kapacitetsudvikling, organisering og fortalervirksomhed. Pilotprojektets erfaringer vil kunne bidrage til udvikling af strategier for bæredygtig organisering af søfolk og familier, således at erhvervet også reelt kan bidrage til at reducere fattigdommen i Filippinerne.