Overordnede mål
At opruste B.V.O.s knowhow og gennemførelseskapacitet.
Umiddelbare mål
B.V.O. har 75 mere eller mindre aktive medlemmer. Vi ønsker at styrke organisationens knowhow og præstationsevne på tre områder der er kritiske for udviklingsarbejde: projektstyring, brugen af IT til kommunikation og administration samt tilstrækkelige sprogfærdigheder i engelsk.
Målgrupper
8M, 7K, alle aktive medlemmer af B.V.O.
Resume
Projektet er første del af en 3-delt, længerevarende indsats fra Dansom Aids side, der sigter på at udruste partneren Barwaaqo Voluntary Organization - B.V.O. til at blive en slagkraftig organisation. B.V.O. drives i dominerende grad af kvinder og har ca. 75 medlemmer og en god organisationstruktur. Desværre har organisationen en flaskehals, der begrænser dens gennemslagskraft. Kun 2 af de aktive har tilstrækkelige færdigheder indenfor projektstyring, administration, IT og engelsk til selvstændigt at kunne arbejde med udviklingsprojekter og varetage kontakten med/rapporteringen til partnere/donorer. Dette projekt forbedrer knowhow og kompetenceniveauet blandt 15 af foreningens aktive medlemmer, i overvejende grad kvinder, hvorved vi hos partneren B.V.O. kan bidrage til mere flydende arbejdsgange, mere effektivt samarbejde med partnerne samt hurtigere og mere økonomisk rapportering, evaluering og dimensionering af udviklingsarbejdet.