Overordnede mål
Projektets overordnede mål er at fremme børns velfærd og rettigheder i fem landsbyer i Yakuu samfundet. Dette indebærer at lokalsamfundene tager ansvar for børnenes velfærd og respekterer deres rettigheder.
Umiddelbare mål
At børn og unge i landsbyernes har fået udviklet deres personlige potentialer, og er blevet bevidst om deres muligheder i livet, samt at der er opbygget et børnevenligt miljø i lokalområderne.
Målgrupper
Hovedmålgruppe er 566 børn og unge - drenge 189 og piger 134, samt ti landsbyledere. Derudover ansatte i de ansvarlige social-, sundheds- og uddannelses- forvaltninger.
Resume
Medborger Intervention foregår i Yakuu samfundet i Kenya, og den følger et tidligere samarbejde mellem Seniorer uden Grænser og Destiny Child Development Center om opbygning af organisationens kapacitet. Yakuu folket er på ca. 4000 personer, og lever af at holde geder og kvæg. Folket er assimileret med Masai folket, og udfører stadig en del traditionelle ritualer, som f.eks. omskæring af piger, selvom dette er forbudt i Kenya. Interventionens mål er at styrke og udvikle børn og unges personlige og sociale kompetencer, samt sikre deres rettigheder, således at de vil blive bedre i stand til at klare de krav, der stilles i et moderne samfund. Gennem uddannelse af lokale unge som frivillige og involvere medlemmer af lokalsamfundet i gennemførelse af projektaktiviteterne, sikres at lokalsamfundet tager ejerskab af projektet.