Resume
Formålet med aktiviteten er at skabe større viden blandt unge danskere om gadebørns vilkår i Kenya. Det er vigtigt fordi unge mennesker bør kende til de vilkår deres jævnaldrende rundt omkring i verden lever under. Samtidig håber vi på at inspirere flere unge til at engagere sig i udviklingsarbejde. Aktiviteten består i at invitere Joseph Njoroge, som er stifter og daglig leder af et hjem for tidligere gadebørn og unge, til Danmark og oplyse om gadebørns vilkår i Kenya med særlig fokus på betydningen af skolegang og det at have nogen, som tror på én. Joseph er selv tidligere gadedreng – og har levet størstedelen af sin barndom på gaden – derfor ved han også bedre end nogen anden hvilke barske vilkår gadebørn lever under.