Mayoka højskolen

Kontakt:

Chikale Beach Road

Nkhata Bay District

+265982111416 info@mayoka-hojskole.dk https://www.mayoka-hojskole.com/

Organisation:

Friis Projects

Mayoka højskolen er nystartet og kører deres andet højskolehold i indeværende år. Højskolen er en del af de aktiviteter som Mayoka Village afholder. Mayoka village og dermed højskolen, drives og ejes ejes af 4 danskere, der er bosiddende i Nkhata Bay, Malawi. Ejerne overtog Mayoka village i 2021 og flyttede til Nkhata Bay. Mayako højskolen er en NGO. Mayoka Højskolens formål: Forandring. Verden har behov for, at vi gentænker vores måder at leve på, hvis fremtidens generationer skal have mulighed for at vokse op i en “grøn” og retfærdig verden. Ekstrem fattigdom, klimaforandringer og flygtningestrømme er nogle af de helt store udfordringer, som plager vores verdenssamfund. På Mayoka Højskole er vi af den overbevisning, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Håb. På Mayoka Højskole stræber vi efter at skabe øget bæredygtig bevidsthed og global solidaritet, som kan omsættes til handling både hos den enkelte og i samfundet. På Mayoka højskole bidrager FN’s Verdensmål til at gøre arbejdet med bæredygtig udvikling og menneskerettigheder mere håndgribeligt. Vi skal mærke håb samtidig med, at vi forholder os til fakta. Handling. Et centralt element på højskolen er at omsætte viden til handling - både i samfundet og i vores eget liv. Højskolens mission er at indgå i projekter, der kan skabe bæredygtig udvikling og reel forandring på lokalt plan i Malawi. Samtidig vil højskolen være et epicenter for bæredygtig dannelse, der har til formål at give den enkelte et ståsted og retning i en verden, hvor alle vores handlinger har konsekvenser. Aktiviteter. Mayoka village og højskolen engagerer sig i det lokale samfund med en række aktiviteter og initiativer, der alle er styret af FN's verdensmål, som står helt centralt i højskolens mission og vision. Højskolen er relativt ny, og har som sådan ikke endnu nogle formelle organisatoriske lokale samarbejdspartnere. De har dog en bred kontaktflade med det lokale samfund via deres virke og projekter og lokalt ansatte.