Ansøgningsfristen til anden ansøgningsrunde for puljen Connect for Global Change er den 28. august kl. 12. Er du allerede i fuld gang med din ansøgning, eller overvejer du at søge, har vi her samlet 3 mini-guides, som uddyber nogle af puljens vigtigste principper og krav.
Mini-guide: Den kønstransformative/intersektionelle tilgang
I retningslinjerne for Connect for Global Change indgår en række principper, som alle projekter skal følge. Et af principperne er ”Arbejd med det kønstransformative” (læs: intersektionelle). I denne mini-guide uddyber vi, hvordan man som ansøger skal forholde sig til dette princip.
Mini-guide: Målgruppen i PROJEKTET
I retningslinjerne for Connect for Global Change er der nogle krav og principper for, hvem jeres projekt skal henvende sig til. I denne korte oversigt giver vi jer et overblik over, hvad der faktisk er krav – og hvad der ikke er.
Mini-guide: Oversigt over krav til forskellige samarbejdstyper
I retningslinjerne for Connect for Global Change er tre forskellige samarbejdspartnere beskrevet på side 14: Ansøger, medansøger og associerede samarbejdspartnere. I denne mini-guide har vi samlet et overblik over de forskellige samarbejdstyper og krav til disse.
Kom til webinar om den gode ansøgning.
Den 23. juni kl. 15-17 afholder CISU webinaret ”Den gode ansøgning til Connect for Global Change” for alle potentielle ansøgere, som ønsker mere information om retningslinjer og ansøgningsprocessen.
Anmod om rådgivning senest 15. august
Vi vil rigtig gerne hjælpe så mange som muligt med rådgivning på ansøgninger til puljen, og vi gør vores bedste for at finde tid til alle. Vi opfordrer derfor alle ansøgere om at anmode om rådgivning i god tid og senest den 15. august kl. 10.00.
Modtager vi flere anmodninger, end vi kan nå, gælder først-til-mølle-princippet. Send derfor din anmodning om rådgivning hurtigst muligt.