Kære medlemmer, jeg sidder og arbejder på intern håndbog, hvori godtgørelse for projektrejser skal indgå. Er der nogen der vil sende mig en mail med hvordan I beregner rejsetid og arbejdstid på projektrejser? Send gerne en mail til mig på mvl@dhwb.dk. På forhånd tak, Mh Mathilde

I Tanzania lever børn med handicap ofte undertrykte og udstødte af samfundet. Gennem de sidste 25 år har International Aid Services (IAS) sammen med lokale aktører arbejdet for at give børnene adgang til skole og en bedre fremtid.

Filmskaber Daniel Overbeck har fulgt børn og familier, der med mod arbejder for forandring i deres eget liv og samfundet omkring dem.

Oplev den stærke dokumentar 'Outcasts', der giver stemme til dem, som sjældent høres og hør personlige beretninger fra Tanzania på dagen.

Praktisk
- 16. maj kl. 15-17 inkl. debat, reception
- Cinemateket, Biograf Asta (Godthåbsgade 55, 1123 Kbh. K)

Fri entré – alle er velkomne!

Dear NGO’s.
Do you know Danida Fellowship Centre? Danida Fellowship Centre (DFC) has a long history of providing learning activities in Denmark, Regionally and online for NGO partners in the Danish development cooperation. The learning programmes can be on topics like Organisational Change Management, Climate Change or HRBA and they are all co-financed by DFC.
We would like more NGO partners to know and take advantage of the activities that DFC provides, and we would like to contribute as effectively as possible with learning activities relevant to your local programmes. We are very keen to engage in dialogue with you about how we can best contribute to your programs and projects and how you can better use DFC in the future.
We would thus like to invite you to this online meeting to present and discuss;
- What DFC offers for NGO partners;
- How DFC works with capacity development,
- Procedures and channels for cooperation
- Learning programmes relevant for you in 2025,
- Your suggestions to upcoming learning programmes and activities.

To register, please accept the calendar invitation. Please also feel welcome to share the invitation with relevant colleagues from your organization.
Read more about DFC in the attachment and on our web page https://dfcentre.com/.
Best regards,

Ea Elsbøl and Cecilie Rude

https://dfcentre.com/

Kære CISU

Nu har jeg igen brugt en måned på at skrive en Open-ansøgning og sad artigt klar 5. februar klokken 11.50 for at være den første til at indsende den, når systemet åbnede klokken 12.00.

Men I har igen brugt lige nøjagtig 0 sekunder på at vurdere den.

Sådan må det være, når man har en langsom internetforbindelse eller ikke fik trykket “opdater” på det rigtige tidspunkt, da jeres system var modtagelig for ansøgninger. Eller hvad? For er det virkelig det parameter, der bør være det vigtigste, når jeres ansøgere til Open-puljen skal vurderes? Eller kunne man forestille sig en bedre vej?

Som ansøger føler jeg mig reduceret til en kunde på Billetnet i kø til en Bruce Springsteen-koncert, hvor jeg sammen med 100.000 andre kæmper om at få en billet. I den forbindelse er der et spil, som alle kender til, hvor held og internetforbindelse er dine eneste venner.

Billetnet og Bruce Springsteen nyder til en vis grad godt af den hype, der skabes om en koncert, når de kort efter kan sende en pressemeddelelse ud, om at Billetnet crashede, da tusindvis af fans ville have billetter, eller at billetterne var væk på rekordtid.

Men hvad er det egentlig, der gør, at CISU føler sig så nødsaget til at piske sig selv og alle sine ansøgere i en kaotisk paniktime? At systemet åbner klokken 12.00, hvis det ellers virker, og så må alle ansøgere forlade sig på held og gode internetvibrationer, mens man kortvarigt befinder sig i et totalt kunstigt 100-meterløb om at indtaste oplysningerne på det projekt, som man har brugt en måned om at formulere. Jeg selv sad foran min computer i en time med sved på panden og bankende hjerte, inden min ansøgning var sendt afsted. Hold op, der var meget på spil for mig.

Er det en form for stockholmsyndrom, hvori civilsamfundet efterhånden føler sig så afhængig af stress-mekanismer, at de påfører sig selv det via CISU?

Hvad er det først-til-mølle-princippet løser for CISU? Jeg forstår det ikke.

Fred være med at man ikke vil vurdere alle ansøgninger, hvis man ved, at der langt fra er midler nok. Det kan jeg sådan set godt forstå, selvom det ville være mere fair, at midlerne gik til de bedste projekter.

Men hvorfor kunne man så ikke lave et vindue på, lad os sige, bare 3 timer, hvor ansøgningerne kan indsendes? Så kan man udtrække tilfældigt fra den pulje af ansøgninger, som kom inden for vinduet, og lade dem blive vurderet. Det fjerner al menneskelig stress og pres på it-systemet. Og så er det vel en kende mere retfærdigt? Sidder der en ansøger på en skrøbelig forbindelse i Kenya, er personen pludselig ligestillet med sin fiberkablede konkurrent i København.

Jeg vil gerne anerkende, at CISU’s medarbejdere både var hurtige og søde til at svare på mine frustrerede mails og chatbeskeder, da systemet crashede mellem 12 og 12.30. Jeg vil også gerne sætte pris på, at der kort efter kom en mail ud, hvori man anerkendte folks frustration. Den indeholdt også denne korte cirkelsutning:

“Vi har modtaget ansøgningerne i den rækkefølge, I har sendt dem ind. Dette gør, at vi må holde fast i først-til-mølle princippet i behandlingen af ansøgningerne.”

Det tyder lidt på, at I slet ikke overvejer at ændre procedure, og det synes jeg er dybt beklageligt.

Nu er vi så inviteret til orienteringsmøde 19. februar. Alle er efter sigende velkommen, uanset om de kommer et halvt minut for sent. Lad denne lille klage være mit indspil, hvis min internetforbindelse forhindrer mig i at komme.

De bedste hilsner
Morten Scriver Andersen
Freelancejournalist


CISUs svar til freelancejournalist Morten Scriver Andersen:

Vi vil gerne takke freelancejournalist Morten Scriver Andersen for at sende feedback til ansøgningsprocedurerne på OpEn-puljen.

Grundlæggende er det meget positivt, at der er så stor interesse for at understøtte oplysning og folkeligt engagement i global udvikling i Danmark. Vi prøver løbende at finde de rigtige løsninger til at håndtere den store interesse for at søge OpEn-puljen.

Desværre er det også en grundpræmis, at vi ikke har fået tilført midler nok til at kunne give støtte til alle dem, der er interesserede i at bidrage til det vigtige arbejde.

Den 5. februar kl. 12 oplevede vi et nedbrud i vores ansøgningsportal Vores CISU, som skyldtes en ekstern server. Det skete samtidig med, at der var ansøgningsfrist til formidlingslegater. Systemet blev genstartet og var tilgængeligt igen for alle ansøgere på samme tidspunkt.

Vi er løbende i dialog med ansøgere til puljen, som kommer med input til ansøgningsprocedurerne og retningslinjerne. Efter ansøgningsrunden til formidlingslegater i august 2024, havde vi et møde med ansøgerne til runden. Her drøftede vi netop muligheden for i kommende ansøgningsrunder at lade en lodtrækning bestemme, hvilken rækkefølge ansøgningerne skal behandles i, fremfor at opretholde først-til-mølle-princippet, som det er i dag. Flertallet af deltagerne på mødet mente ikke, at det var en fair løsning, og det er vi i CISU enige i.

Vi fortsætter dialogen, og den 19. februar 2025 afholdes der møde med ansøgere til formidlingslegater i februar 2025.

Hvis du eller andre har flere forslag til, hvordan systemet kan blive bedre med de midler, der er stillet til rådighed til uddeling i puljen, hører vi det fortsat gerne.

Spedalskhedsmissionen har noteret sig CISUs udmelding om årsagerne til den markant øgede konkurrence i forbindelse med uddeling af civilsamfundspuljen for efteråret 2024.

Vi finder det problematisk, at budgettet for flere af de mindre funding modaliteter er opbrugte godt halvvejs inde i bevillingsåret. Vi forstår, at det har foranlediget, at medlemmer har ændret mindre ansøgninger til udviklingsprojekter over 500.000 kroner.

Vi finder, det er forvaltningsmæssigt kritisabelt at ændre vilkår for ansøgninger op til ansøgningstidspunktet, da det risikerer at efterlade bevillingsværdige ansøgninger over en million kroner uden reel adgang til udviklingspuljen.

Ligeledes har vi noteret os, at CCAM funding modaliteten ikke kan ansøges i 2025, fordi hele puljen blev opbrugt ved bevillinger til ansøgninger februar 2024.

Vi stiller os umiddelbart uforstående over for CISUs måde at forvalte bevillingsbudgetter på og imødeser et svar fra CISUs ledelse og bestyrelse.

Formand for Spedalskhedsmissionen, Jørgen Andersen


OBS: CISU har svaret direkte på brevet til spedalskhedsmissionen. Det kan du læse mere om her:

https://cisu.dk/nyheder#/news/bekymring-over-pres-paa-civilsamfundspuljen-489077

DEBAT: Regeringen afsætter store beløb fra udviklingsbistanden til investeringsfonde, mens beløbet til civilsamfundet ikke har rykket sig meget. Men danske organisationer yder en kæmpe støtte til civilsamfundet i syd – en støtte, der er med til at lægge pres på myndighederne i forhold til eksempelvis rettigheder, demokrati og ulighed.

Indlægget kan læses i sin fulde længde på Globalnyt.dk

Niels Boe er sekretariatsleder, og Mathilde Henriksen er kommunikationsmedarbejder i civilsamfundsorganisationen AXIS.

Læs indlægget på globalnyt:

https://globalnyt.dk/det-er-en-unik-dansk-model-for-partnerskaber-glem-den-ikke-i-finansloven/

Med dagens ministerudnævnelser og ministerrokader sender regeringen et klart budskab om deres politiske prioriteringer. Dan Jørgensen forlader Ministeriet for Udviklingssamarbejde og Global Klimapolitik og afløses ikke af en ny minister. Fremover skal udenrigsministeren også forvalte det udviklingspolitiske ressortområde.

Af Hans-Jørgen Knudsen, landsleder for Spedalskhedsmissionen

Det bliver interessant at følge, hvordan den i forvejen travle udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil varetage det ministerielle ansvar for Danmarks udviklingspolitik. For få dage siden lancerede Udenrigsministeriet sin nye Afrika-plan, hvor der skal skrues op for Danmarks handel med og investering i afrikanske lande. En klar økonomisk prioritering.

Det er vores forventning, at regeringen på trods af afviklingen af Ministeriet for Udviklingssamarbejde og Global Klimapolitik fortsat har menneskerettigheder og organisering af civilsamfundet som bærende principper i bekæmpelsen af fattigdom. I den sammenhæng er øget beskæftigelse et naturligt mål.

Investeringer i det afrikanske erhvervsliv leder nok til flere arbejdspladser, men desværre ofte også til en koncentrering af kapital på færre og mere magtfulde hænder. Risikoen er, at de privilegerede, i endnu højere grad kan tilgodese egne interesser. Taberne bliver endnu engang de fattigste i byer og særligt på landet.

Det er i kampen for menneskerettigheder, demokratiudvikling og lige adgang til uddannelse og sundhed, at de fattigste får adgang til arbejdsmarkedet.