Barn står blandt affald i flod der løber igennem bebyggelse Foto: Mikkel Hørlyck, Ingeniører uden Grænser

I forbindelse med CISUs generalforsamling 2025 bliver der igen afholdt en fotokonkurrence, hvor alle medlemsorganisationer kan deltage. 

De bedste billeder bliver udstillet på generalforsamlingen. Vinderbilledet modtager 10.000 kroner og vil blive brugt på CISUs årsplakat.

Herover ses vinderbilledet fra 2024, Mikkel Hørlycks foto af et barn, der skal gennem affald og vand i Sierra Leones hovedstad, Freetown. Fotoet er indsendt af Ingeniører Uden Grænser.

 

Fotokonkurrencen har i år fire hovedkategorier
- og en særlig jubilæumskategori

Samarbejde – i denne kategori kan man se, hvordan samarbejde kan udtrykke sig, og hvordan fællesskab og samskabelse kan se ud

Hverdag – i denne kategori kan man både se billeder fra hverdagen og billeder af organisatorisk arbejde ude og hjemme

Kamp – hvordan ser kampen for en bedre verden ud? Og hvor foregår den? Her er der plads til billeder af aktivisme, klimakamp og den daglige kamp for en mere retfærdig verden

Symbolik – her er kategorien for den slags billeder, hvor det måske ikke er historien bag, der er vigtig, men det som billedet kan symbolisere. Det er måske et vejskilt som symbol på en strategi, en plante som symbol på vækst eller noget helt tredje

Og den særlige:

Forandring – her er en særlig jubilæumskategori, hvor man kan sende mere end et billede for at vise den forandring, man har opnået. Der er plads til både enkeltstående billeder og før/nu billeder fra indsatser fra de sidste 30 år.

 

Sådan deltager man

Alle medlemsorganisationer kan indsende fotos i alle kategorier. Det eneste krav er, at organisationen har ret til at bruge og dele billedet og har sørget for relevant samtykke fra personer på billeder. 

Ved indsendelsen accepterer man også umiddelbart, at CISU kan bruge billederne til at illustrere medlemsorganisationernes arbejde. Hvis CISU ikke må det, skal man give udtryk for det enten ved indsendelsen eller senere ved at kontakte CISU.

Sidste frist for at deltage er søndag den 6. april 2025. 

Indsend billede(r) til fotokonkurrencen

Navn på fotograf
I hvilken kategori er billedet indsendt?
Navn på den organisation, fotograften repræsenterer
Har organisationen rettigheder til billedet?
For eksempel tryksager, hjemmeside eller sociale medier.
Må CISU bruge billedet til andet end fotokonkurrencen?

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Du er måske også interesseret i: