Safeguarding betyder at beskytte en borgers sundhed, trivsel og menneskerettigheder, at give dem mulighed for at leve uden skade, misbrug og forsømmelse. At beskytte børn, unge og voksne er et fælles ansvar. Når man taler om safeguarding, bruger man ofte forkortelsen PSHEA, der står for ”preventing sexual harassment (chikane), exploitation (udnyttelse) and abuse (overgreb).

 

Som ansat eller frivillig i danske og lokalt forankrede civilsamfundsorganisationer vil man komme i direkte kontakt med udsatte børn og voksne i de samfund, man arbejder i. Tit vil man være i en magtposition, fordi man har adgang til særlige ydelser og services. Desværre bruger nogle mennesker denne magtbalance til at udnytte, misbruge og chikanere andre.

 

At være udsat for seksuelle krænkelser, udnyttelse eller overgreb kan have store konsekvenser for den enkelte og for de pårørende. Ofte undlader de berørte at fortælle om overgrebet eller oplevelsen, som for nogle kan være traumatiserende for livet.

 

I CISU vil vi støtte vores medlemmer og bevillingshavere i at forebygge og håndtere seksuelle krænkelser, udnyttelse og overgreb. Både internt i de enkelte organisationer, i samarbejdet med de lokale partnere og i relationen til de målgrupper, som projekterne retter sig imod. 

Safeguarding: Hvad skal jeres organisation gøre?

I skal have en safeguarding politik og/eller procedure for jeres organisation, partnere og målgrupper.

Safeguarding Ressource and Support Hub har udviklet en guide til at udarbejde en safeguarding politik med særlig fokus på mindre civilsamfundsorganisationer. Derudover har de en lang række værktøjer og træning på mere end 10 forskellige sprog.

Download guiden "Safeguarding Essentials" her

Inspiration og eksempler på arbejdet med Safeguarding

Hvad kan CISU hjælpe med?

I CISU står vi klar til at vejlede og rådgive vores medlemmer om Safeguarding og hvordan I kan arbejde med området.

CISU afvikler også løbende kurser om Safeguarding og PSHEA. Få et overblik over aktuelle kurser på vores arrangementsside. 

 

Hvad gør CISU selv? 

CISU tolererer ikke seksuel krænkelse, udnyttelse eller magtmisbrug, hverken internt eller eksternt blandt alle, der er associeret med vores arbejde.  Derfor fokuserer CISU på, at alle dele af vores organisation aktivt bidrager til beskyttelse af de mennesker, som er i berøring med CISU, direkte eller indirekte gennem vores medlemsorganisationer, bevillingshavere og samarbejdspartnere. 

Læs mere om CISUs tilgang og arbejde med Safeguarding i vores Adfærdskodeks (Safeguarding er beskrevet i kapitel 3)

Du er måske også interesseret i: