På CISUs generalforsamling den 18. april 2026 blev CISUs vedtægter justeret. Det skete i en række pakker, der fordelte sig på:
- Struktur, sprog, etableret retspraksis og kontekst
- CISUs formål
- CISUs governance: Generalforsamling
- CISUs governance: Bestyrelse og sekretariat
Man kan finde alle ændringsforslagene her.
I den første handlede det mest om at indsætte overskrifter og flytte rundt på punkter. Derudover er der sproglige ændringer, som for eksempel at undgå ordet konsulent, og at den etablerede praksis ved kontingentbetaling også er skrevet ind. Desuden blev nogle arbejdsgange præciseret.
Den blev vedtaget enstemmigt.
I pakke to handlede det om CISUs formål. Her var det justeringer, der mest var sproglige opdateringer, men også en måde at få vedtægterne til at flugte med den vedtagne strategi og nogle ændringer, der skal tydeliggøre CISUs rolle.
Også det forslag blev enstemmigt vedtaget.
Den tredje pakke handlede om urafstemning om bestyrelsessammensætningen, fuldmagter og stemmeantal på generalforsamlinger. Mest vidtrækkende var det, at bestyrelsesvalget ændres til en digital urafstemning uden mulighed for fuldmagter. Generalforsamlingen vil dog stadig være CISUs øverste myndighed.
Med 80 stemmer for blev den tredje pakke vedtaget, da den ville blive vedtaget med to tredjedele af de 95 stemmer.
Den fjerde pakke handlede om rollefordelinger og bestyrelsens rammer som strategisk og ikke operativ myndighed.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Find alle ændringer i bilaget her.
I forlængelse af afstemningen om vedtægtsændringer blev kontingenterne også justeret. I CISU er kontingentet baseret på kategorier.
Fremover er kontingentet:
- A, for organisationer med omsætning på under 200.000 kroner: 670 kroner (stigning på 70 kroner)
- B, for organisationer med en omsætning under 1.500.000 kroner: 1.500 kroner (stigning på 300 kroner)
- C, for organisationer med en omsætning under 3.000.000 kroner: 3.100 kroner (stigning på 600 kroner)
- D, for organisationer med en omsætning under 7.500.000 kroner: 4.350 kroner (stigning på 850 kroner)
- E, for organisationer med en omsætning over 7.500.000 kroner: 5.000 kroner (ny kategori)