Danmark er en geopolitisk miniput. Derfor har vi mere brug for viden om verden, end vi måske tror

Danmark er en lille nation, men vi er en nation med et stærkt brand. Vi har et ansvar for at forvalte det brand ved at være en partner, der ikke blot kommer med bistand – men med et tilbud om et fagligt partnerskab, der gavner begge kontinenter.

Charlotte Flindt Pedersen, generalsekretær, CISU

Peter Horne Zartsdahl, formand, CISU, og generalsekretær, IUG

I flere artikler undersøger Berlingske, hvordan midlerne i oplysnings- og engagementspuljen OpEn, som administreres af Civilsamfund i Udvikling (CISU), bliver brugt.

Artiklerne er skrevet i kølvandet på en anonym X-profils selektive fremstilling af en række projekter, der har modtaget støtte fra puljen.

OpEn-puljens formål er ikke at sende bistandsmidler direkte til det Globale Syd, men at skabe viden, holdning og handling i den danske befolkning om globale emner.

Med udgangspunkt i et undervisningsforløb for skolebørn om værdikæder i tøjindustrien og en portrætfilm af Hijra – Indiens tredje køn – har Berlingske spurgt en række politikere, om de synes, at pengene er brugt rigtigt:

Kunne de ikke være brugt bedre i Afrika?

Puljens formål er imidlertid ikke bistand, men at sikre stillingtagen blandt danskere, der ellers ikke er orienterede mod udviklingssamarbejdet.

En bestemt bias?

Det skal understreges, at bevillingssystemet i CISU er baseret på et hold af bevillingskonsulenter med ekspertise på oplysning og engagement.

De træffer beslutning efter et sæt retningslinjer aftalt med Udenrigsministeriet. Bevillinger gives baseret på ansøgningens kvalitet, og især om man når målgrupper, som ellers ikke vil blive engageret i globale forhold.

Filmen om Hijra og Indiens tredje køn kunne også have været om iværksætteres rettigheder og muligheder i Indiens tigerøkonomi. I næste ansøgningsrunde håber vi, at organisationer, som arbejder med iværksætteri, søger puljen.

0,093 procent af bistandsmidlerne bruges til oplysning og engagement i OpEn. I CISU mener vi, de er givet godt ud.

Over 635.000 mennesker er blevet engageret i løbet af puljens fire leveår, hvor det er blevet til 202 projekter på tværs af mange forskellige emner fra biodiversitet over demokratiske rettigheder til krigen i Ukraine.

De konkrete undervisningsprojekter, som kritiseres af politikere fra K og LA i Berlingske, er alle blevet vurderet af en ekstern undervisningskonsulent som virkelig godt og relevant.

Men hvorfor mener vi, at det er vigtigt at engagere danskerne?

En enorm »soft power«

Fordi det ligger i direkte forlængelse af dansk udenrigspolitik. I mere end 35 år har dansk udenrigspolitik været defineret af »den aktive internationalisme«.

En doktrin, der blev født under Uffe Ellemann-Jensen, og som har handlet om internationalt engagement, stærke alliancer og en vilje til at gøre os nyttige i verden.

Ikke mindst gennem hjælp til udvikling i blandt andet Afrika, hvor danske resultater ikke har været ubetydelige, og hvor vi modsat mange andre lande har et rigtig godt renommé og brand.

I det store geopolitiske spil er Danmark jo normalt en miniput. Men i Afrika har vi en enorm »soft power« i kraft af vores succesfulde samfundsmodel – men også på grund af måden, vi har forvaltet bistandsmidler med respekt for den lokale kontekst, samarbejde og partnerskab om at overføre viden og kompetencer.

Det er ikke kun penge vi tilbyder, men de erfaringer, der har gjort os til det land, verden ofte kårer som det bedste at leve i.

Gennem CISUs medlemsorganisationer er danskere engageret i frivilligt arbejde i Afrika som ingeniører, tandlæger, smede, skolelærer, arkitekter, sygeplejersker og andet sundhedspersonale og meget mere i samarbejde med afrikanske civilsamfundsorganisationer. Det er det engagement i verden som OpEn-puljen er med til at fremme.

Men giver det også mening i forhold til danske interesser?

Den tid er endegyldigt slut

I en verden i hastig forandring skal nye alliancer og magtbalancer findes, og fremtiden formes af de valg, vi tager i dag. Ligesom den blev efter Anden Verdenskrig.

Danskere, unge som gamle, der er klædt på til at forstå verden, og ikke er bange for verden, handler i den.

De føler sig ikke magtesløse i det geopolitiske magtspil, og kan også bedre forhold sig kritisk til de oplysninger og information, der kommer deres vej. Men for dem, som ikke er blevet eksponeret for verdens mangfoldighed, opleves verden mere kompleks, truende og udfordrende end nogensinde før. Det er en frygt, som kan blive misbrugt politisk.

Når vi har viden og indsigt, kan vi bidrage til at skabe fremtiden og handle på de udfordringer, vi står over for. Derfor er kendskab til forholdene i verden uden for Danmark vigtige.

Ikke kun for vores handleevne, men også for vores evne til at forstå og forestille os, hvordan vi skal håndtere de globale forandringer, som også uvægerligt påvirker vores hverdag i Danmark, og hvordan vi skal forme fremtiden, hvis de værdier, vi står for, stadig gælder.

For verden har forandret sig fundamentalt. Den tid, hvor vi opererede i en verden defineret af amerikansk magt, er endegyldigt slut.

Og lige nu står vi med en fragmenteret verdensorden og en ny geopolitisk virkelighed, hvor andre aktører i Afrika – Kina, Rusland, Golfstaterne Indien og Tyrkiet – udfylder tomrummene med dagsordener, der ofte står i skarp kontrast til vores værdier om demokrati, menneskerettigheder og ligestilling.

Et stærkt brand

Vi er ikke længere de eneste »i klassen«.

Hvor vestlige lande førhen dominerede den afrikanske scene, ser vi nu en intensiveret konkurrence, hvor adgangen til naturressourcer og geopolitisk indflydelse driver investeringerne og hvor det sjældent er de afrikanske staters interesser, der ligger lige for.

Som henholdsvis formand for og generalsekretær for CISU ser vi hver dag, at holdbare forandringer kommer nedefra.

Ukraine er et stærkt eksempel på dette. Trods krigens rædsler har det ukrainske civilsamfund vist en enestående evne til at drive reformer, sikre gennemsigtighed og opbygge lokal kapacitet fra decentralisering til sundhedsberedskab.

Danmark er en lille nation, men vi er en nation med et stærkt brand.

Vi har et ansvar for at forvalte det brand ved at være en partner, der ikke blot kommer med bistand, men med et tilbud om et fagligt partnerskab, der gavner begge kontinenter.

Fremtiden handler ikke om hjælp. Den handler om at bygge broer mellem mennesker på tværs af kontinenter.