CISUs årsrapporter giver et overblik over vores arbejde og resultater i det forgangne år og zoomer ind på temaer og trends i udviklingsarbejdet.
Rapporterne sætter fokus på den vigtige rolle, danske civilsamfundsaktører spiller i dansk udviklingssamarbejde og giver indblik i de forandringer, som CISUs medlemsorganisationer og deres partnere bidrager til, med midler fra CISUs puljer.
I årsrapporterne samler vi beretninger om, hvad vi kan opnå, når vi engagerer os, og lader de mennesker, hvis liv er blevet berørt af arbejdet, selv fortælle, hvad det har betydet for dem.