Football for Unity

Projektperiode:

01.08.2014 - 31.07.2015

Beviliget beløb:

199.897,- DKK

Organisation:

For a new tomorrow (FANT)

Partnere:

Aberdeen Hill City Kroo Bay Malongba Masanga Rogbesseh Wilberforce

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Partnerskabsaktivitet

Indsatser foregår i:

Sierra Leone

Overordnede mål

Formålet med partnerskabsindsatsen er at opbygge kapaciteten og partnerskabet i forbindelse med lokal foreningsdannelse mellem FANT og de syv idrætsforeninger, at forbedre og styrke lokale idrætsaktiviteter og at sikre succesrate og bæredygtigheden af disse aktiviteter og foreninger gennem paraplyorganisationen FANT SL.

Umiddelbare mål

Det umiddelbare formål er todelt: 1. at styrke foreningernes organisatoriske kapacitet, 2. at kapacitetsopbygge den overordnede paraply organisation FANT SL

Målgrupper

Primær målgruppe: Den primære målgruppe er idrætsforeningernes grundstamme i form af bestyrelse, medarbejdere og assistenter. Disse personer er ansvarlige for de daglige aktiviteter og gang i foreningerne (117 personer). Sekundær målgruppe: De 1.840 medlemmer af idrætsforeningerne tilhører den sekundære målgruppe. I hver idrætsforening er der som minimum repræsenteret: - børn mellem 5 og 8 år (legehold) - piger mellem 8 og 12 år (fodbold og leg) - drenge mellem 8 og 12 år (fodbold og leg) - piger over 13 år (fodbold) - drenge mellem 13 og 18 år (fodbold) - mænd over 18 år (fodbold) - børn i forskellige aldre i forbindelse med børnepasningstilbuddet til kvinder, der deltager i aktiviteterne

Resume

Formålet med partnerskabsindsatsen er at bidrage til kapacitetsopbyggelsen af syv idrætsforeninger i lokalsamfund i Sierra Leone samt kapacitetsopbygningen af den overordnede paraplyorganisation FANT SL. I idrætsforeningerne skabes relationer og forståelse på tværs af forskellige samfundsgrupper, fordi idræt kan bidrage til at nedbryde barrierer og fordomme mellem mennesker, hvorfor denne indsats har fokus på at kapacitetsopbygge foreningerne så de kan agere som en positiv medspiller i lokalsamfundene. Det overordnede formål er todelt: 1. at styrke foreningernes organisatoriske kapacitet, 2. at kapacitetsopbygge den overordnede paraply organisation FANT SL. Den foreslåede partnerskabsindsats fokuserer på den organisatoriske og strukturelle opbygning af idrætsforeningerne og FANT SL. Frivilligt medlemskab, demokratiske beslutningsstrukturer, vedtægter, generalforsamlinger, formandsvalg, kontrollerbar administration af midler til fælles gavn er således elementer, der vil blive arbejdet med i indsatsen.