Resume
Den fælles programforberedelse består af en forberedende fase med design af aktiviteten med input fra målgruppe og samarbejdspartnere. Aktiviteten består af en uges samvær i Nicaragua med repræsentanter for International Børnesolidaritet og samarbejdspartnere. Der afholdes et seminar med følgende fokus: • Rammer og samarbejde (SWOT-analyser af lande, styrker og svagheder ved overgang fra projekt til program, roller og ansvar, fælles læring med videns- og erfaringsudveksling) • Indhold og vægtning i program (Konceptnote, Civilsamfundsstrategien, fortalervirksomhed og bæredygtighed, møde med stakeholders) • Den primære målgruppes rolle i programmet (Inddragelse i programudviklingen, resultater fra fokusgruppeundersøgelser, præsentation af medborgerundersøgelse, møde med børnerepræsentanter) Herudover vil der være projektbesøg og udveksling med målgruppe og sociale aktører.