Overordnede mål
Professionalisering af journalister og medier, så de spiller en proaktiv rolle folkeoplysning og i udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og offentlighed i forvaltningen.
Umiddelbare mål
De tre projektmål er at skabe: 1. Et ”forum of excellence”, der som i praksis demonstrerer god journalistik i vhenhold til professionelle standarder og GPU’s Code of conduct. 2. En kapacitet til at lave journalistisk efteruddannelse i grundlæggende journalistik i henhold til professionelle standarder og GPU’s Code of conduct 3. Et stærkere GPU med kapacitet til at lave mere og bedre fortalervirksomhed for journalisters rettigheder, ytringsfrihed og medieudvikling.
Målgrupper
1. Den primære målgruppe er ansatte og redaktører i medierne; den umiddelbare målgruppe er de 16-20 journalister, projektet uddanner som journalister og undervisere såvel som de 96-120 journalister og andre mediearbejdere, som disse vil træne i løbet af projektet; de ultimative målgrupper er redaktørerne i de de involverede mediehuse (radio og trykte medier). 2. Den sekundære målgruppe er Gambias befolkning; de umiddelbare målgrupper er læserne og lytterne af de involverede medier (inklusive nærradioer); de ultimative målgrupper er alle berørte af de problemer, som tages op af projektets udviklingsdagsordener (folk, lokale institutioner og NGO’er). Ad. 1 Repræsentationen af kvinder blandt de trænede vil overgå eller afspejle deres repræsentation i medierne (ca. 30 pct.) for så vidt gælder de 16-20 journalister, projektet uddanner som journalister og undervisere, mens målet er 50 pct. af de 96-120 journalister og andre mediearbejdere, som disse vil træne i løbet af projektet. Ad. 2. Endnu vigtigere er kvinders forhold et gennemgående perspektiv og i flere tilfælde fokus i dækningen af de udviklingsforhold, projektet beskæftiger sig med. I dag er kvinder næsten fraværende i de gambiske medier. Det er i en gambisk sammenhæng ikke relevant at nævne deltagernes sociale, etniske eller anden identitet.
Resume
Udviklingsmålet er at styrke medierne til at spille en proaktiv rolle i folkeoplysning og udvikling af demokrati i Gambia. Umiddelbart er målet at uddanne en kernegruppe på 16-20 journalister, som i deres praksis demonstrerer journalistisk excellence, og som laver journalistisk efteruddannelse for andre 96-120 journalister. Den sekundære målgruppe er læserne/lytterne, hvis problemer projektet sætter på mediernes dagsorden, og som får gavn af projektets særudgivelser. Projektet styrker Gambia Press Unions kapacitet til organisation, medieudvikling, efteruddannelse og fortalervirksomhed. Projektet er innovativt kva sit forum of excellence, der kombinerer træning og faktisk publikation i medierne; det er fattigdomsorienteret kva den udviklingsdagsorden, den journalistiske træning sætter; det er bæredygtigt kva styrkelsen af partneren; det er prisbilligt med konsulenter, der enten er regionale eller frivillige fra Games.