Resume
‘Stemmer fra Ukraine’ er et kollaborativt dokumentarisk projekt, hvor danske journalister samarbejder med unge ukrainere om at undersøge og formidle krigen mod Ruslands konsekvenser til et ungt dansk publikum. Kernen i projektet er skabelsen af tre film á 4-5 minutter, hvor unge ukrainere selv filmer med deres mobiltelefon og viser, fortæller og undersøger konsekvenser af krigen, som har betydning for dem nu og i fremtiden. Fokus er på uddannelse, mental sundhed og trivsel samt sikkerhed og internationalt samarbejde. Formålet med Stemmer fra Ukraine er at det unge danske publikum bedre kan føle, forstå og tage stilling til krigen i Ukraines menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, herunder særligt udviklingsspørgsmål om unges liv og rettigheder, sundhed samt sikkerhed og internationalt samarbejde. Projektet formidles som et undervisningsforløb på forlaget Koncentrats site koncentrat.dk Målgruppe: 7-9. klasses elever i grundskolen i fagene dansk og samfundsfag.