Resume
Med Grøn Gejst vil UngEnergi (UE) og VedvarendeEnergi (VE) i samarbejde engagere elever på 12 gymnasier fordelt ligeligt i Danmark i tematikker omkring global bæredygtighed og lokal handling. VE bruger sin baggrund i internationalt arbejde og netværk i Afrika til at ska formidle temaer fra Syd til gymnasieelever i Danmark. Projektet er opdelt i to faser og varer et år. I første fase gennemgår 24 elever fra 12 gymnasier et forløb bestående af lokale og fælles workshops hvor de både klædes på med viden og samtidig udvikler konkrete aktiviteter målrettet gymnasieelever. I anden fase tager eleverne med den nye viden og aktivitetsplanerne der er udviklet i den første fase under armen hjem til deres respektive gymnasier, hvor planerne omsættes til handling. I alt gennemføres der minimum 36 aktiviteter på gymnasierne, der forventes at ville involvere samlet 100 elever i gennemførelse og derefter nå en målgruppe på 5.400 elever idet hver aktivitet når 150 elever.