Resume
Formålet med indsatsen er ”at se en bevægelse af unge, der er aktive i kampen mod online overgreb og uretfærdighed i Syd - og som brænder igennem i deres nærmiljø så andre inspireres og får lyst til også at engagere sig”. Indsatsens primære målgruppe er 500 unge danske efterskole-, gymnasie- og højskoleelever i alderen 16-20 år. Efter at have fuldført et intenst læringsforløb bliver de unge certificerede som Digital Justice Champions. Herefter vil de engageres i et globalt inspirations- og arbejdsfællesskab med jævnaldrende unge fra Vivas partnere i Syd, hvor de får mulighed for sammen at skabe viden, opmærksomhed og opbakning om online retfærdighed. Som resultat af indsatsen, vil de unge sammen have gennemført mindst 100 unge-initierede SPOT-aktioner og have medvirket til, at 2.500 mennesker har øget kendskab til, hvad global online uretfærdighed er, og hvad man kan gøre for at stoppe det.