Resume
Formålet med aktiviteten er at få produceret 4 film som kan bruges under oplysningsarbejde på 8 danske skoler i løbet af 2023. I alt vil 445 danske elever blive introduceret for problematikken, at mange piger ikke får en uddannelse især i det nordlige Ghana. Til denne fortælling følger beretninger om hvordan den lokale partner REEP i samarbejde med 100% adresserer de bagvedliggende årsager til denne ulighed mellem kønnene og hvilken forandring udviklingsarbejdet har medført med 10 års udviklingssamarbejde som perspektiv. De vil også få indblik i børnefællesskaber i Kenya - på gaden, i skolen og i slummen. Der tages udgangspunkt i flere Verdensmål, og filmene omhandler bl.a. hvordan fattigdom, arbejdsløshed, ulighed mellem kønnene m.m. sætter visse børn i udsatte positioner i Kenya.