Overall targets
Bidrage til afskaffelse af fattigdom i Uganda igennem bekæmpelse af kræft, diabetes og hjertesygdomme (NCDs).
Immediate targets
I december 2015 1. er Uganda NCD Alliance den samlende repræsentant for patienter og pårørende i kampen for at forebygge og kontrollere NCDs. 2. har 3.500 patienter og overlevende forbedret deres livskvalitet på grund af rådgivning og støtte fra UNCDA og 50.000 patienter og deres familier og nærsamfund ca. 2.500.000 har forbedret deres viden om NCDs symptomer og forebyggelse i gennem sund livsstil. Stigmatisering er formindsket som et resultat af øget viden. 3. har regeringen gennemført en national baseline undersøgelse på baggrund af WHOs retningslinjer, og der er vedtaget en national strategi og handlingsplan med et tilstrækkeligt budget.
Target groups
Primær UNCDAs bestyrelse og medlemsforeningers bestyrelser; ca. 90 personer Lokalafdelinger; ca. 250 personer 60 frivillige patientrådgivere Ca. 80 til 100 medlemmer af det Parlamentariske NCD Forum og andre centrale interessenter Ca. 3.500patienter til rådgivning Ca. 50.000 patienter og deres familier og nærsamfund ca. 2.500.000 mennesker er målgruppe for to kampagner Der tilstræbes ligelig fordeling af mænd og kvinder i alle grupperne Sekundær Sundhedsministeriet Det Parlamentariske NCD Forum Sundhedsmedarbejdere i 10 distrikter Hospitalsledelser i 10 distrikter
Resume
Ikke smitsomme sygdomme (NCDs) vokser dramatisk i Uganda. Regeringen giver det ringe opmærksomhed og den generelle viden om NCDs er ekstrem lav. Behandlingen er dårlig og patienterne får ingen støtte, de lider under stigmatisering og udelukkes ofte af deres fællesskaber. Formålet med projektet er at udvikle en stærk, legitim og troværdig CSO (Uganda NCD Alliance), der kan repræsentere patienter, pårørende og befolkningen i kampen mod NCDs og kæmpe for retten til sundhed og sundhedsydelser i relation til NCDs. En fælles organisering af alle NCD patienter skal sikre politisk gennemslagskraft, optimering af ressourceanvendelsen og fælles aktiviteter om risikofaktorer og patientbehov. Målet er at udvikle alliancen, dens strategiske ydelser og politiske lobbyvirksomhed og skabe politiske resultater. En organisatorisk, en oplysnings- og en politisk tilgang skal sikre resultaterne.