MTANDAO

Project period:

01.07.2015 - 31.12.2016

Granted amount:

247,206,- DKK

Organization:

Tanzibarn

Partners:

Usa River Community Organisation (URICO)

Pool:

Civilsamfundspuljen

Grant type:

Projekt B (0,2-0,5 mio)

Efforts take place in:

Tanzania

Overall targets

Borgere i Usa River har et tilhørssted med mulighed for at skabe mere bæredygtige livssituationer via samarbejder og netværk på tværs af samfundslag. (MP)

Immediate targets

1) URICO er en velfungerende og demokratisk organisation, som har mange aktive medlemmer. 2) Borgerne i Usa River inden for målgruppen netværker og samarbejder på tværs af køn, alder og religion. 3) Borgere i Usa River indenfor målgruppen har mulighed for at få et forbedret helbred, en sundere livsstil og for at skabe en bæredygtig økonomisk situation.

Target groups

Den primære målgruppe (ca. 50 personer) er de mest fattige og udsatte borgere i Usa River. Det kan være familier, enlige, eneforsørgende, ældre mm. Kønssammensætningen vil være blandet. Den sekundære målgruppe (ca. 200 personer) er en bredere del af borgerne i Usa River med en mere blandet økonomisk baggrund (dog stadig i den lavere del)

Resume

Projektet sigter efter at øge levestandarden for borgere i byen Usa River, Tanzania i samarbejde med organisationen URICO. Dette skal ske med aktiviteter, der fokuserer på kost og ernæring, sygdomsforebyggelse og familieplanlægning for i alt 250 borgere. Projektet vil skabe bæredygtige økonomier via kurser om låne/sparegrupper, om at være mindre forretningsdrivende mm.. Et vigtigt element er at skabe netværk mellem samfundslag, alder og køn, via medlemskab i en velfungerende organisation med mindst 200 medlemmer. URICO’s virke skal derudover foregå gennem etableringen af et community centre, hvorfra alle aktiviteter tager udgangspunkt. Der gennemføres mindst 8 arrangementer (ex. workshops) og etableres mindst 4 låne/spare-grupper. Det er gennem netværk og samarbejder, at organisationen kan bestå efter projektets afslutning - det er også her, at det kan udvikle sig og skabe yderligere velstand og øge sundheden hos de fattigste borgere i byen.