Aktivt medborgerskab for skoleelever

Project period:

01.10.2006 - 30.09.2009

Granted amount:

999,010,- DKK

Organization:

Danmission

Partners:

Coptic Evangelical Organization for Social Services (CEOSS)

Pool:

Civilsamfundspuljen

Grant type:

Projekt C (0,5 - 1 mio)

Efforts take place in:

Egypt, Arab Republic

Overall targets

Projektet ønsker at bidrage til udviklingen af demokrati og civilsamfundet i Ægypten via en metodeudvikling af undervisning i rettigheder og medborgerskab indenfor skolesystemet i samarbejde med civilsamfunds organisationer (CBO’er).

Immediate targets

Projektmål 1: Styrke forståelsen af medborgerskab og rettigheder, herunder kvinders rettigheder hos lærere og elever på 30 skoler i Kairo og Minia samt hos 10 deltagende CBOer. Projektmål 2: Anvise skoleelever på 30 skoler muligheder for demokratisk indflydelse på eget liv og lokalsamfund. Projektmål 3: Advokere for spredning af Civic Education-konceptet til det egyptiske undervisningsministerium, skolemiljø og NGO’er.

Target groups

'- 2.400 9-16-årige elever på 30 udvalgte skoler i Kairo og Minia. - 50 lærere på de samme skoler. Ligelige kønsfordeling vil blive vægtet. - 10 NGOer og CBOer, der arbejder indenfor uddannelse. Det anslås, at mindst 50 procent af eleverne vil være fra de allerfattigste områder (by eller land) mens andre 30-40 procent er fra familier, der lever under lige under fattigdomsgrænsen og max. 20 procent fra middelklassen.

Resume

I Ægypten er skolesystemet præget af få ressourcer, en stærkt voksende befolkning under 18 år og en autoritær tradition. Dertil kommer, at islamistiske bevægelser de senere år i stigende grad søger indflydelse på skolemiljøerne og dermed de kommende generationer. Dette projekt har til formål at udvikle en metode, der i den ægyptiske kontekst kan styrke elevernes forståelse af medborgerskab og rettigheder, ikke mindst kvinders rettigheder. Desuden vil projektet afsøge handlingsmuligheder for eleverne i deres lokalsamfund, i samarbejde med lokale civilsamfundsorganisationer (CBO’er). Konkret udvikles et undervisningsmateriale i form af en grundbog i medborgerskab og rettigheder, Civic Education. Udviklingsarbejdet foregår i samarbejde mellem Coptic Evangelical Organization for Social Services (CEOSS), 50 lærere, 2400 elever og 10 CBO’er i Kairo og Minia. Det ægyptiske undervisningsministerium har udtrykt interesse for oplægget, og det vurderes, at undervisningsmaterialet udover de deltagende skoler og CBO’er siden hen vil blive anvendt bredere i det ægyptiske skolesystem.