Resume
Indsatsen har til formål at forbedre ligestilling ved at fremme stærk organisering af udsatte kvinder på landet. Målgruppen er marginaliserede kvinder fra et af de fattigste landlig områder i Bangladesh. De primære aktiviteter for projektet er at organisere målgruppen i selvhjælpsgrupper og civil- og samfundsorganisationer og tilbyde grupperne træning og uddannelse i forskellige emner og kompetencer som f.eks. ledelse, organisation, forretning, økonomi, demokrati, menneskerettigheder, fortalervirksomhed m.m. Projekter har derudover, som aktivitet at lave fortalervirksomhed på nationalt niveau med formål at fremme målgruppens rettigheder og behov.