Resume
Med Tak for støtten-kampagnen ønsker FANT at vise virksomheder i Danmark, at de ubevidst har været med til at gøre en kæmpe forskel for børn og unge i Sierra Leone via deres sponsorat af danske idrætsforeninger. Tøjet, som har været brugt i idrætsforeningerne er sendt videre til FANT, som har sendt tøjet til idrætsforeningerne i Sierra Leone. Det er denne rejse vi ønsker at dokumentere i fotos og efterfølgende sende en tak til de virksomheder, som har deres logo på tøjet enten ved at sende virksomhederne en mail eller via sociale medier. Via kampagnen konkretiseres FANTs projekter og gøres nærværende for virksomheder i Danmark.