Overall targets
Det overordnede mål er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og begrænsning af fødevaremangel blandt subsistensbønder i Arapai, Gweri og Asuret subcounties i Soroti distrikt.
Immediate targets
1. De deltagende lokalsamfund er i stand til at løse lokale konflikter i tilstrækkeligt omfang til at de ikke hindrer udviklingsaktiviteter. 2. Fødevareproduktionen pr. husstand i de deltagende lokalsamfund er forøget. 3. Husstandsindkomsten er steget i de deltagende lokalsamfund.
Target groups
Projektets primære målgruppe er 600 ressourcefattige familier på landet, der lever af subsistenslandbrug (4.800 personer) med en sekundær målgruppe på 1.200 husstande (9.600 personer). Repræsentanter for husstandene organiseres i 30 grupper med 20-30 medlemmer i hver. Af disse medlemmer vil mindst halvdelen være kvinder og mindst 20% være unge.
Resume
Projektet gennemføres i Soroti distrikt, et af Ugandas fattigste områder, som bl.a. er hårdt belastet af mange års borgerkrig med efterfølgende kulturel og social opløsning. Projektet vil give 600 familier på landet mulighed for at forbedre deres levevilkår ved at træne dem i forbedrede dyrkningsmetoder og muligheder for afsætning af deres landbrugsvarer. Familierne vil blive organiseret i selvstyrende grupper med 20-30 deltagere. Lokale repræsentanter fra grupperne vil modtage intensiv træning af landbrugsrådgivere, så de kan gå foran og med hjælp fra rådgiverne træne de øvrige deltagere. Input vil blive givet på lånebasis. Samtidig indeholder projektet initiativer til konfliktløsning, så udviklingsarbejdet ikke hæmmes.