Resume
Med indsatsen ønsker vi at skabe forståelse og engagement blandt unge omkring udviklingsarbejdets kompleksitet og de sammenhænge og synergier, der findes mellem klimakrise, biodiversitetskrise og udviklingsproblematikker – med Borneo som case. Vi vil sammen med en gruppe strategisk udvalgte unge udvikle en præcis ramme for, hvordan vi kan skabe unge engagement omkring dette. Sammen med disse unge udvikles en konkret kampagne, der når et bredere segment af unge. Ved en række nedslag på festivaler bringer vi denne strategi i spil som konkrete events - dette kickstarter opbygning af en ny gruppe engagerede unge, der tilknyttes som frivillige i et Youth Lab. Youth Lab forventes efter indsatsen at bidrage til et fortsat unge engagement med udvikling af events og initiativer med fokus på kompleksiteten i udviklingsarbejde.