Kapacitetsudvikling af blindeorganisationen i Rwanda

Project period:

01.07.2003 - 01.07.2006

Granted amount:

488,325,- DKK

Organization:

Dansk Blindesamfund

Partners:

Rwanda Union of the Blind (RUB)

Pool:

Civilsamfundspuljen

Grant type:

Projekt B (0,2-0,5 mio)

Efforts take place in:

Rwanda

Overall targets

Projektets langsigtede formål er at forbedre kapaciteten i Rwanda Union of the Blind, at øge bevidstheden om blinde og svagsynedes vilkår og behov og dermed opnå en højere grad af respekt og lighed i det rwandiske samfund.

Immediate targets

Projektmål 1: I juli 2005 er RUB repræsenteret med afdelinger i tre provinser: Rurindo, Ngenda og Kibuye. Projektmål 2: I juli 2005 er RUB i besiddelse af et veltrænet nationalt tillidsmandskorps med forståelse for frivillighedskonceptet, som er motiveret og har kapacitet til at interagere på et resultatgivende niveau med myndigheder, medier og medlemmer af organisationen. Projektmål 3: I juli 2005 er der udviklet en model for træning af blinde i Almindelig Daglig Livsførelse (ADL) som er i stand til at motivere blinde til at deltage aktivt i deres lokalsamfund og forbedre levevilkårene for blinde og svagsynede. Der er tillige etableret et program for faglig træning af blinde indenfor et traditionelt fag: drift af en kornmølle. I denne proces er der udviklet særlige forløb som retter sig mod blinde piger/kvinders behov.

Target groups

Den primære målgruppe for projektet er: 1. Den centrale ledelse af Rwanda Union of the Blind 2. 60-80 blinde og svagsynede fordelt på tre distrikter, hvor afdelinger af Rwanda Union of the Blind skal opstartes/reaktiveres 3. 20-30 blinde samt deres familier, som vil modtage ADL-træning. 4. 10 blinde og svagsynede, som modtager træning i indkomstskabelse/job og modtager vederlag herfor. Der er fastsat indikatorer for fordelingen mellem mænd og kvinder foralle aktiviteter.

Resume

Projektet skal styrke civilsamfundet ved at udbygge organisationen af blinde i Rwanda. Projektet skal støtte etableringen af 3 afdelinger af blindeorganisationen i regionerne Ngenda, Rurindo og Kibuye og skal knytte dette til en ideologisk og praktisk træning af tillidsfolk på centralt og lokalt plan. Der skal skabes en øget bevidsthed i den almindelige opinion via dagspresse og radio og i befolkningen ved at blinde, der er trænet i personlige og faglige færdigheder kan tjene som levende eksempler og beviser på, at handicappede kan udgøre et aktiv og ikke bare være en byrde. Der vil i løbet af projektet være en direkte involveret målgruppe på 150 blinde og svagsynede.