Resume
”Ikke Flere Fisk i Havet” er en podcastserie om, hvordan klimaforandringer, forurening og over-fiskeri forårsager et kollaps af fiskebestanden ved Ghanas kyster, og hvilken betydning det har for de marine økosystemer og den store befolkningsgruppe, der lever af fiskeri. Podcasten vil være en montage af feltoptagelser, interviews med den berørte lokalbefolkning og forskere involveret i HOTSPOT - Et forskningssamarbejde mellem DTU og University of Cape Coast i Ghana, der undersøger, hvordan stressfaktorer påvirker de marine økosystemer ved Ghanas kyster. Den primære målgruppe er unge i alderen 12 - 20 år, men også den brede danske befolkning generelt. Gennem personlige vidnesbyrd og viden om de biologiske, geologiske og samfundsmæssige mekanismer, der er på spil, er målet at skabe et incitament hos målgruppen for at engagere sig i debatten og reflekterer over egne handlemuligheder i forhold til at beskytte jorden naturressourcer.