Resume
Denne intervention ønsker at styrke små lokalsamfund i slumområderne i Mombasa så de i højere grad kan påtage sig lokalt lederskab og identificere samt støtte børn og unge med handicap. Interventionen bygger videre på positive erfaringer med at lade målgruppen selv stå i spidsen for fortalerarbejdet om større synlighed og inklusion af mennesker med handicap. Interventionens målgruppe er sundhedsarbejdere, 10 lokalsamfund og 15 unge ambassadører med handicap. Interventionens metoder består af kapacitetsopbygning af lokalsamfund og sundhedsarbejdere, opbygning af netværk blandt mindre civilsamfundsorganisationer og fortalerarbejde rettet mod offentlige myndigheder på regionalt niveau.