Overall targets
At styrke Women Development Center’s kapacitet som center for uddannelse, rådgivning og netværk for kvinder, der socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt er dårligt stillet og dermed styrke centrets rolle i lokalområdet.
Immediate targets
'- At uddanne ca. 50 kvinder hvert år på WDC indenfor skrædderfag og basale skolefag og dermed give dem en mulighed for at skabe sig en levevej - At afholde 3 workshops om året med ca. 50 deltagende kvinder med undervisning indenfor basale samfundsrettigheder, sundhed/sygdom etc., og efterfølgende etablere alumnegrupper i lokalområderne - At mindske centrets afhængighed af donorer ved at skabe indtægter i form af øget tøjproduktion.
Target groups
Unge kvinder, der opfylder et eller flere af flg. kriterier: - er opvokset I flygtningelejre - har ingen eller ringe skolegang bag sig - er "Childmothers" - har været bortført af oprørshæren "The Lord’s Resistance Army"
Resume
Women Development Center, Gulu, er et uddannelsessted for kvinder, der tidligere har været bortført til en oprørshær eller af andre sociale/økonomiske årsager ikke har haft mulighed for normal skolegang. Dette projekt sigter mod at opbygge WDC’s kapacitet som center for uddannelse, netværk og fremstilling af tøj og dermed styrke dets position i lokalområdet og potentiale for fortalervirksomhed. Ved at styrke centrets kapacitet til at undervise kvinder i basale skolefag, husholdning/sundhed, skrædderfag m.m., kan centret blive et redskab til at kvinderne bliver selvforsørgende og dermed får et mere værdigt liv. Ved at styrke centrets kapacitet til at gennemføre workshops med undervisning i basale samfundsrettigheder, konfliktløsning, etc., kan centret blive et redskab til at kvinderne får større viden og mulighed for at deltage i netværk i lokalsamfundet, hvilket kan styrke deres selvværd og på længere sigt medføre bedre integration i samfundet. Ved at styrke centrets kapacitet til at fremstille tøj, vil centret få mulighed for at skabe indtægter og derved formindske afhængigheden af donorer.