Resume
Workshop med produktionsskoleelever i venskabsbyen Bukoba i Tanzania med den anerkendte danske kunstner Finn Have som underviser og mentor. Finn Have mødte produktionsskoleleder Erasto Kishula på Kulturmødet i Nykøbing Mors august 2017 under dennes udvekslingsbesøg. Der tages udgangspunkt i de unges egne billeder, deres fortælling og kultur. Via workshoppen får elevernes kunstproduktion et løft og bliver målrettet kunst- og kulturinteresserede publikum og købere i Danmark. Der anvendes hovedsageligt materialer tilgængelige i Tanzania. Øvrige materialer medbringer Finn Have fra Danmark. Finn Have vil anvende erfaringerne fra Tanzania i sine fremtidige produktioner og udstillinger, og Morsø U-Landsforening vil købe kunstværker af produktionsskoleeleverne til salgs- og oplysningsaktiviteter i Danmark.