Resume
Efter militærkuppet i Myanmar i 2021 er størstedelen af de statslige skoler i Chin-staten lukket. Lokalsamfund har derfor oprettet egne undervisningstilbud, men disse mangler uddannede lærere og pædagogiske ressourcer. Projektet styrker kvaliteten af undervisningen ved at gennemføre et intensivt én-måneds kursus for 20 erfarne undervisere, som uddannes som Master Trainers. Disse fungerer efterfølgende som trænere og mentorer for frivillige lærere i deres lokalsamfund. Indsatsen ledes af CHRO i samarbejde med CCDK og bidrager til inkluderende, deltagende og konfliktsensitiv undervisning. Projektet fremmer retten til uddannelse og styrker civilsamfundets kapacitet i konfliktprægede områder, til gavn for tusindvis af børn i Chin-staten.