Resume
Vi ønsker at producere en kort film med fokus på, hvordan vores partnerorganisation i Uganda arbejder med at udvikle insektproduktion i landet sammen med flygtninge, og det store potentiale for arbejdspladser, der ligger i dette. Formålet med aktiviteten er, at gøre flere mennesker i Danmark opmærksom på flygtningesituationen i Uganda, samt potentialet for at forbedre indkomstmuligheder for, blandt andet, flygtninge i udviklingslandene gennem produktion af insekter som melorm og soldaterfluelarver. Vi ønsker dermed både at skabe opmærksomhed om behovet for solidaritet med flygtninge i Uganda og pege på mulige nye løsningsmuligheder med alternative og bæredygtige proteinkilder. Filmen vil blive vist i sammenhæng med foredrag om vores arbejde i Uganda, samt på sociale medier.