Resume
Projektet er en bæredygtig indsats, der har til formål at forbedre fødevaresikkerheden og derigennem mindske fejlernæring hos udsatte familier i Odisha, Indien. Dette gøres gennem oplysningsarbejde, undervisning, og etablering af miljøvenlige ernæringshaver, som sikrer adgang til sunde og nærende grønsager samt forbedrede levevilkår. Ernæringshaver bidrager til at familiernes sundhed forbedres generelt og reducerer fødevare- og sundhedsudgifter, hvilket giver familierne økonomisk overskud til at investere i eksempelvis børnenes uddannelse. Projektets overordnede mål er, at 2000 børnefamilier etablerer deres egne ernæringshave og gennem undervisning opnår den nødvendige viden til at vedligeholde og tilpasse ernæringshaverne til klimaet på lang sigt. Samlet får 5500 børnefamilier, gennem oplysningsarbejde i 128 landsbyer, viden om fejlernæring og kost samt dyrkning af egne afgrøder. Yderligt etableres der 16 lokalt drevet frøbanker i området.