Resume
Oplysningsaktiviteten vil hovedsageligt bestå i udarbejdelse af oplysningspakker til danske skoleelever på mellemtrinnet (4.-6. klasse) i fagene geografi og madkundskab. Oplysningspakkerne består af en 40 minutter lang undervisningsfilm, der giver indblik i både geografi og det burkinske samfund med udgangspunkt i kvindernes nye position i samfundet, deres levevilkår, forhold til naturen og særegnede ritualer. Livet i landsbyen ses igennem en burkinsk drengs øjne, for at fremme elevernes indlevelse og forståelse. Derudover indeholder pakkerne det afrikanske fødevareprodukt, soumbala, og kogebøger med afrikanske opskrifter og information om kvinderne i Burkina Faso og deres arbejde i projektet Mousso Tá Yiri, som gennemføres i samarbejde med SocieTrees. Ydermere består oplysningsaktiviteterne i en UNESCO samling i samarbejde med MOMU til udlån til danske skoler, en madevent, hvor der laves mad med soumbala og uddeles smagsprøver og afrikanske kogebøger til forbipasserende samt en interaktiv museumsudstilling.