Resume
Red Barnet og Planet2030 udvikler et engagerende interaktivt undervisningsforløb for elever i udskolingen med verdens klimaforandringer som omdrejningspunkt. Climate Action Himalaya er et undervisningsforløb og en interaktiv multimedie-app, som skal engagere unge i Danmark i de udfordringer, klimaforandringer skaber i Nepal, Himalaya og andre udviklingslande. Med Climate Action Himalaya får unge viden om, hvilken betydning klimaforandringer har, og hvilke konsekvenser det har for børn og unges rettigheder. Samtidig sikrer undervisningsforløbet, at unge i Danmark får handlekompetencer og viden til at påvirke udviklingen i verden, hvilket skal understøtte deres ret til medbestemmelse og indflydelse.