Overall targets
Forbedre grundskolen for indianske børn i Perus højland
Immediate targets
Sikre indarbejdelse af Moray-modellen (curriculum baseret på indianske børns identitet og forudsætninger) i det formelle uddannelsessystem
Target groups
70 lærere (30% mænd) , 2000 skolebørn (50% drenge)
Resume
Forbedring af grundskolen i Perus højland. Målgruppe: 70 lærere og 2000 skolebørn I Peru viser undersøgelser, at det officielle undervisningssystem og de undervisningsmaterialer og metoder, som skolerne anvender, generelt diskriminerer de indianske børn og giver dem dårlige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Læseplaner og bøger tager udgangspunkt i viden og værdier, som er fremmede for de indianske elever, og dette, koblet med undervisningsmetoder, som ikke tager børnenes viden, kultur, miljø og sprog som udgangspunkt, giver dem dårlige betingelser for at følge med i den daglige skoledag. I Projektets 1. fase introducerede og validerede vores samarbejdspartner Pachatusan, som er en peruansk ngo, med rødder i lærernes faglige organisation i Cuzco, et nyt curriculum for grundskolen, under navnet Moray-modellen, som tager udgangspunkt i de indianske børns særlige forudsætninger. 1. fasen gav rigtig gode resultater i form af en bedre indlæring blandt børnene i projektets skoler. Centralt i det ny curriculum er en køkkenhave med et integreret produktionssystem. Det daglige arbejde i køkkenhaven er udgangspunkt for læringen i alle skolens fag. Med 2.fasen går vi et skridt videre og søger at opnå institutionel forankring, med indarbejdelse af Moray-modellen i det formelle undervisningssystem, så Moray-modellen fremtidigt kan være et brugbart alternativ for alle landsbyskoler i regionen. Der er større fokus på undervisningsmetoder og materialer til undervisning af lærere, for at forberede en udvidelse af projektets aktiviteter, så Moray-modellen kan være et reelt alternativ for regionens landsbyskoler.